Af Charlotte Munch, Danmarksdemokraterne

Trafikstøj er en stigende plage for de mange tusind mennesker, som bor i Hovedstadsområdet.

Mange boligområder ligger tæt op ad motorveje, jernbaner og hovedfærdselsårer, hvor de konstant udsættes for støjniveauer, som overskrider de tilladte db-grænseværdier, som er fastsat af myndighederne.

Udover den konstante støj, er det også et sundhedsproblem.

Mange mennesker lider af blandt andet højt blodtryk, søvnbesvær og hjerteproblemer, som er relateret til støj.

Det er et stort samfundsproblem, som der skal handles på nu.

For det er ikke i orden, at de støjplagede borgere har forringet livskvalitet, dør tidligere og er mere syge end borgere, som bor i mere fredelige omgivelser.

Støjproblemerne bliver ikke mindre med årene.

Igennem de senere år øges trafikintensiteten, mere trafik skaber mere trængsel på vejnettet, og dermed mere støj.

Siden 2010 er trafikken på vejene steget med 14 procent.

I samme periode er der kommet mere end 20 procent flere personbiler ud på vejene.

De største trafikstigninger er sket, og sker, i Hovedstadsområdet.

Når Femernforbindelsen åbner i 2028, bliver motorvejssystemet omkring Hovedstaden en trafikkorridor fra Europa videre til Sverige og Norge.

Den virkelighed bliver vi som samfund nødt til at forholde os til.

Den stigende trafikintensitet i de kommende år forværres, og de negative følgevirkninger forstærkes.

Det er fuldstændig uacceptabelt.

Skal vi bare acceptere det. NEJ.

Der skal handles, og det er nu.

Der skal sættes ind på flere fronter, og det kommer til at koste penge, mange penge.

Nogle af de greb, som jeg mener er vigtige at se på, er overdækning af motorvejsnettet, på de strækninger, hvor borgerne er særligt udsatte for støj.

Motorvejsoverdækningerne kan være med solceller, så der produceres grøn energi, eller man kan boligudvikle oven på de overdækkede motorvejsstrækninger.

Det er en kendt sag, at effektive kollektive trafikløsninger flytter bilisterne væk fra bilerne og over i den kollektive trafik, hvis man taler om metrolinjer, letbaner eller andre højklassede trafikløsninger, som opfylder kriterierne om hyppighed, hastighed og lav pris.

For det skal gå stærkt fra A til B, uden unødige forsinkelser og det skal være komfortabelt at anvende den kollektive trafik.

Flere busser løser ikke trafikproblemerne, for det går for langsomt. De effektive løsninger kræver massive investeringer, som ikke alene kan overlades til kommunerne.

Staten må påtage sig en aktiv rolle og være med til at finansiere de kollektive trafikløsninger, fordi investerer vi ikke, er konsekvensen, at vores vejnet sander til og vi får flere og flere frustrerede og syge borgere.

Der er også andre tiltag, som er mindre omkostningskrævende.

Fx kan man nedsætte hastigheden på motorvejene i Hovedstadsområdet, man kan appellere til, at familier kun har en bil, og cyklen foretrækkes som transportmiddel, når der køres til fritidsinteresser mv.

Flere og flere cykler også på arbejde, og det giver god motion, er CO2neutralt, mindsker belastningen på vejnettet, og man får et skud god energi at starte dagen på.

Derfor vil Danmarksdemokraterne arbejde for, at Hovedstaden får mindsket støjniveauet fra lastbiler, biler og jernbane.

Vi vil arbejde for, at staten tager et større medansvar for, at foretage de nødvendige investeringer i nedbringelse af generne fra den massive biltrafik, og udbygningen af den kollektive trafikinfrastruktur.

og Region Hovedstaden bør  tage det overordnede ansvar for at få koordineret trafikindsatserne i hovedstadsområdet, så de ikke bliver blokeret af snæversynet lokalpolitiske forhold. Kort sagt, Danmarksdemokraterne kræver handling nu.